Embodiment

"Embodiment"

For nogle år siden deltog jeg i et EU projekt, hvor vi gennemgik et læringsforløb svarende til et MIL valgmodul.

Emnet var Blended learning og foregik rent praktisk ved virtuelle debatter i Moodle, opgaveskrivning om emnet i grupper og en virtuel form for F2F undervisning i Second Life. - Aldrig før eller siden har jeg deltaget i en læringsproces som gjorde så dybt indtryk på mig både fagligt og personligt!

F2F undervisningen i Second Life foregik 2 gange ugentligt kl 20-22 under hele forløbet (6 ugers varighed). Vi mødte her op i form af vores avatar på det aftalte sted i Second Life, blev placeret i forskellige virtuelle møbler sammen med avatarerne fra vores grupper og fulgte så de faglige oplæg fra vores 2 undervisere. Oplæg baseret på en skøn blanding af powerpoints, video og praktiske øvelser. Hele tiden med mulighed for, at vi ,de lærende, kunne kommentere og spørge i chatten sideløbende. Underviserne var fantastiske til at opfange de spørgsmål og kommentarer, som kom op under deres oplæg og implementere dem i deres oplæg, og det var ligeledes muligt for deltagerne at byde ind på hinandens kommentarer og spørgsmål.

Sideløbende foregik der en heftig debat i Moodle omkring forskellige emner relateret til Blended learning og vi fik i grupperne skrevet en opgave om emnet. 

Da forløbet var afsluttet, var jeg slet ikke færdig med at udforske den 3D verden som læringsteknologi - og det er jeg fortsat langt fra.

Jeg sprang derfor hurtigt til, da jeg fik tilbud om at købe "Wonderful Denmark" i Second Life, og det er her jeg nu afprøver forskellige muligheder ift at anvende mediet til undervisning og bl.a har holdt kursus for mine kolleger i brugen af dette medie.

I forbindelse med ovenstående er jeg blevet meget interesseret i begrebet Embodiment - i denne forbindelse forstået som den kropslige påvirkning/erfaring vi gør os, når vi agerer gennem avatarerne.

Fx får jeg en helt særlig oplevelse, når jeg rider på hest i Second Life - til stor forundring for min omgangskreds, som ved, at jeg ALDRIG i Real Life ville sadle en hest! Men i Second Life stiger jeg glad til hest, og oplever hvordan rytmen fra hestens bevægelser forplanter sig i min krop, og når jeg tager på springbanen og skal forcere forhindringerne, så oplever jeg, hvordan jeg helt automatisk retter op og spænder op i kroppen og ligesom følger bevægelsen over forhindringen indtil vi lander på jorden igen og kroppen afspændes påny.

I afasiundervisning er dette særlig interessant. Sprog læres gennem erfaring, og da mange afasiramte er fysisk begrænsede grundet lammelser i arme og ben, er deres muligheder indskrænkede. I den 3D verden har de ingen fysiske begrænsninger, og kan hermed komme frit rundt og interagere og kommunikere med andre.

For nylig tilbragte jeg en lille stund i Second Life med en afasiramt. Vi gik ned til havnen i Wonderful Denmark. Her fandt han en grøn Puch Maxi med en mælkekasse bagpå (nok et jysk fænomen). Han satte sig på den fine Puch Maxi og drak en virtuel øl fra mælkekassen, og pludselig blev der rum for en meget fin dialog om ungdommens knallert og andre fornøjelser.

Jeg er langtfra færdig med at udforske mulighederne for afasiundervisning i Second Life, men jeg bliver stille og roligt klogere på fænomenet...

Og hvis nogen af jer har interesse i at udforske Second Life som medie til jeres undervisning, så må I meget gerne komme på besøg i Wonderful Denmark.