tirsdag den 8. oktober 2013

Frustration - Er blogs en anden generations udtryksform?

Frustration - Er blogs en anden generations udtryksform?

Indrømmet.....
Denne opgave, om at skulle skrive minimum 3 blogindlæg, kastede mig ud i en akut skriveblokade.

Tænkte...
Nu venter jeg lige og ser, hvordan mine kære MIL medstuderende griber denne opgave an, så bliver jeg sikkert inspireret.

Og inspireret blev jeg, men ak også langt mere frustreret, for tilgangen til at blogge er vidt forskellig, og jeg havde pludselig svært ved at finde sammenhæng mellem den læste litteratur og den mangfoldighed af udtryksformer, som åbenbarede sig for mig på MILS Google gruppe - Forresten et fantastisk initiativ Ture! - Det skaber et super godt overblik over hele holdets blogs! - og sikke en aktivitet! Min elskede iPhone bipper konstant med besked om nye spændende indlæg, som jeg læser med stor interesse.

Havde så en snak med min skønne 16 årige datter her til morgen, hvor jeg luftede min frustration ift den stillede opgave. Hendes holdning var ganske enkelt, at blogs jo ikke var min generations udtryksform, så måske var det derfor, at jeg fandt det svært!!!

Hm...
Måske har hun ret, måske ikke, men den måtte jeg ihvertfald reflektere lidt over.
Relateret til min daglige arbejdspraksis, giver det faktisk helt god mening.
Min primære målgruppe(afasiramte) er oftest +50. 
Jeg underviser en gruppe af disse via vores kommunikations- og læringsportal for afasiramte. På denne portal, er der under den enkeltes profil mulighed for at oprette blog indlæg. De introduceres til dette på det kursus, hvor de lærer at anvende portalen som redskab til kommunikation og læring.
Efterfølgende bruger de fleste alle de funktioner, som de er introduceret til, men bloggene - Ja de står gabende tomme!!!

Jeg tænker så:
1) Om jeg ikke får introduceret dem godtnok til lige netop den funktion?

2) Om deres skriftsproglige vanskeligheder gør brugen af lige netop denne funktion særlig vanskelig?

3) Om de ikke kender begrebet blogs og derfor slet ikke ved, hvad de skal bruge denne funktion til?

Eller ... om blogs bare ikke er deres generations udtryksform, og de måske slet ikke kan identificere sig med at "blotte" deres tanker i et åbent forum????

2 kommentarer:

  1. Hej Pia,
    rigtig god tankegang og tror man skal tilføje at det stå på nettet sort på hvidt i de næste tusend år og den stor usikkerhed i den generation hvad den blog kan bruges til eller om man kan brug den imod en selv!
    Fortsat god aften!

    SvarSlet
  2. Hej Elke
    Tror du har en vigtig pointe der!
    Også god aften til dig

    SvarSlet